Genremusikant - Carsten Bo

Dygtig festmusiker, som altid sørger for en musikalsk succes til festen.

Carsten Bo spiller dæmpet dinermusik og god alsidig dansemusik.

Carsten Bo startede som 15 årig knægt med at spille til fødselsdage, bryllupper, konfirmationer, ja kort sagt alt, hvad der kunne gå under undskyldningen, at være en fest.

Et af Carstens varemærker er hans brede repertoire. Der er musik fra næsten alle genrer, så ingen går forgæves, hvis de vil have en glad aften med go´ musik. Han befinder sig genremæssigt bedst i pop og rock fra 70'erne, 80'erne, 90'erne og frem til i dag.

Carsten Bo er ikke en musiker, der bare sidder og gemmer sig i et mørkt hjørne af lokalet. En af de vigtigste opgaver for en musiker er, at "læse" publikum rigtigt. Her kommer hans lange erfaring ham til gode.

Under middagen, klarer Carsten selvfølgelig også den afdæmpede og lyttevenlige dinérmusik.

Nogle af de numre du vil kunne høre under middagen kan f. eks. være "Your Song"/Elton John, "Du er med"/News, "Sir Duke"/Stevie Wonder, "New York, New York"/Frank Sinatra, "Careless Whisper"/Georg Michael.

Genren dækker meget bredt og musikken bliver afstemt efter det publikum han sidder over for. Carsten Bo spiller også duo og trio.